Hjertestarter

13. feb 2017, 13:02

Arena Syd har gennem de sidste år udbygget vores tryghedskabende service overfor brugerne og andre iøvrigt. 

Da Arena Syd blev etableret for 10 år siden donerede Tryg en hjertestarter til centret. Den hang på væggen bag receptionen i en del år. Vi diskuterede dengang om den han hensigtsmæssigt og blev enige om, at det kunne vi gøre bedre. Sammen blev vi enige om, at investere i en helt ny, som blev sat op udenfor. Alle i nærområdet kan bruge den, hvis behovet skulle opstå - UDEN at være afhængig af åbningstider i Arena Syd.

Nu har vi 2 hjertestartere, som kan findes på www.hjertestarter.dk. Der findes også en app til formålet. Her er også beskrevet, hvor i Arena Syd de hænger. En der er tilgængelig 24/7/365 og en der hænger v/cafeen, som kan bruges i Arena Syd`s åbningstid. Endvidere er personalet i Arena Syd også uddannet til at hjælpe, hvis en situation skulle opstå. Tirsdag d. 13. december var personalet sidst på kursus.

Vi er stolte af, at kunne yde dette bidrag til vores by og lokalsamfund.